The X-Files S01X79 – PILOT

PILOT

Episode: Sæson 1 – episode 1
Produktionskode: 1X79
Instruktion: Robert Mandel
Forfatter: Chris Carter
Udgivet: 10. september, 1993
Spilletid: 48 minutter.
Soundtrack: Mark Snow
Billedgalleri

Lyt også til de danske superfans podcast – ‘Sammensværgelsen – en dansk X-files podcast’ for “Pilot”. her.

Medvirkende:

David Duchovny – Special Agent Fox Mulder
Gillian Anderson – Special Dana Scully

Gæsteskuespillere:

Charles Cioffi – Section Chief Scott Blevins
Cliff DeYoung – Dr. Jay Nemman
Sarah Koskoff – Theresa Nemman
Leon Russom – Detective Miles
Zachary Ansley – Billy Miles
Stephen E. Miller – Coroner Truitt
Malcolm Stewart – Dr. Glass
Alexandra Berlin – Orderly
Ken Camroux – Third Man
Doug Abrams – Patrolman #1
Katya Gardener – Peggy O’Dell
J.B. Bivens – Truck Driver
William B. Davis – Cigarette Smoking Man

Handling:

Specialagent og læge/instruktør Dana Scully bliver indkaldt til møde for at blive tildelt et nyt job, hvor hun skal rapportere til chef Blevins i Washington og samarbejde med en ny partner, Specialagent Fox Mulder, der har et rygte både som en fantastisk dygtig agent i FBI, men også som en person der gøres grin med, fordi Mulder har kastet sig over et arkiv, der kaldes “The X-Files”, der er en gravplads for mystiske, uopklarede FBI-sager, der er knyttet til paranormale fænomener.

Scully er lidt tøvende med at acceptere opgaven med at skulle debunke en kollegas arbejde, men hun accepterer, og efter mødet, går hun dybt ned i kælderen i FBI-bygningen, hvor Mulder har sit arkiv. Dér finder hun ham i gang med at undersøge en sag, som hun næsten ikke får tid til at sætte sig ind i før de er taget afsted til byen. Mulder viser hende en række dødsfald forbundet med nogle fælles spor: to mærkelige røde mærker på ofrenes hud.

Bellefleur, Oregon
Agenterne ankommer til den lille by for at efterforske Karen Swenson’s dødsfald, og der beordrer de liget af Karen Swenson’s klassekammerat, Ray Soames’ lig opgravet. Da kisten åbnes, opdager agenterne et underligt menneskelignende kadaver indeni. Mulder tror, at det kan være noget mystisk, men Scully får hurtigt opklaret hvad det er – en orangutang! Men der er noget mystisk ved dette, da Scully finder et uidentificeret stykke metal i abens næsehule.

Imens Mulder og Scully forhører sig om Billy Miles og Peggy O’Dell, der også er skolekammerater til Soames og Swenson, finder de Billy Miles der ligger i en comalignende tilstand i sengen på et psykiatrisk hospital, og hans kæreste Peggy, der sidder i kørestol ved siden af ham. Peggy bliver pludselig oprørt og i forvirringen opdager Mulder to røde pletter på hendes ryg.

Da de to agenter er taget ud til gerningsstedet, hvor Karen Swenson blev fundet, bliver de konfronteret af politimand Miles, der beordrer dem væk fra området. Agenterne giver efter, og da de kort efter kører på motorvejen, bliver de pludselig blændet af et stærkt lys fra himlen. Lyset dræner batteriet og tvinger bilen til at stoppe. Mulder kigger på sit ur, og opdager at der er gået 9 minutter uden de har lagt mærke til det.

Da de vender tilbage til deres motel, fortæller Mulder hvordan hans interesse for X-filerne begyndte. Det stammede helt tilbage til hans barndom, hvor hans søster blev kidnappet fra deres soveværelse en aften. Mulder fortalte at han intet huskede af det, før en dag at han gik til regressionsterapi år senere.

Telefonen ringer, og en anonym pigestemme fortæller agenterne, at Peggy er blevet dræbt, mens hun løb ud på motorvejen. Under efterforskningen af uheldet, hører de, at obduktionsrummet er blevet vandaliseret, og de vender tilbage til deres motel – som de ser står i brand. Alle deres papirer og beviser er væk!

Agenterne mødes med den anonyme kilde, der viser sig at være Theresa Nemman, der er datter af retsmedicineren der obducerede alle ofrene. Hun fortæller at hun også har de røde mærker, og beskriver hvordan et hvidt lys viste sig på himlen den aften hun var sammen med vennerne Billy og Peggy.

Mulder lægger to og to sammen, og antager at Billy er kontrolleret af en mystisk fremmede kraft. Han tror også, at Billy dræbte Peggy. Agenterne vender tilbage til skoven endnu engang, for at finde flere beviser. Men igen bliver de stoppet af Politimand Miles igen – men de opdager pludselig Billy der har taget Theresa til det sted i skoven, hvor ligene blev fundet. Et mystisk lys oplyser Billy og han er omgivet af en hvirvelvind, og kort efter forsvinder lyset og vinden dør. Billy står og ser måbende ned på Theresa og undrer sig over hvor han er! De røde mærker er forsvundet fra hans hud.

Da agenterne vender tilbage til Washington, skal Scully afgive rapport. Hendes overordnede virkede godt tilfreds med, at sagen er uopklaret, samtidig med at de håber at sagen dermed kan lukkes. Men Scully fisker pludselig noget op af lommen. Det er det mystiske metalobjekt, som hun havde været så smart at tage med sig inden deres øvrige beviser blev destrueret. Hun placerer objektet på chefens bord, og den cigaretrygende tavse og anonyme embedsmand, der også var tilstede ved hendes første møde, samler den op, og putter den i lommen og går sin vej. Vi følger ham hele vejen hen til et massivt regeringslager i kælderen i Pentagon, hvor han arkiverer objektet sammen med en masse andre lignende objekter.

CITAT:

Special Agent Fox Mulder: When convention and science offer us no answers, might we not finally turn to the fantastic as a plausibility?
Special Agent Dana Scully: What I find fantastic is any notion that there are answers beyond the realm of science. The answers are there. You just have to know where to look.
Special Agent Fox Mulder: That’s why they put the I in FBI.

TRIVIA:

  • Seriens skaber, Chris Carter, var inspireret af Kolchak: The Night Stalker-serien fra 1970’erne. Han ønskede at gå imod etablerede stereotyper, hvor manden var en troende, og kvinden skeptiker.
  • Optagelsen til pilotafsnittet blev klaret på lidt over 14 dage i marts 1993 med et budget på 2 millioner dollars. Der blev filmet i og omkring Vancouver, British Columbia. Dette område blev brugt de næste fem år, hvorefter produktionen flyttede til Los Angeles fra begyndelsen af 6. sæson.
  • Denne episode finder sted den 7. marts, 1992.
  • I scenen på flyet, er manden der sidder bag Scully, David Duchovnys far.
  • Navnet på byen Bellefleur er et nik til Chris Carters fødeby, Belleflower, Californien. Showet ville vende tilbage til sæson 7-finale ‘Requiem’.
  • Inspirationen til karakteren Dana Scully, var faktisk baseret på Clarice Starling fra Ondskabens Øjne.
  • Gillian Anderson var faktisk ikke først hyret i rollen som Sculle, fordi Fox’ ledere ønskede en meget mere sexet kvinde i rollen, som Mulder kunne forelske sig i. Men Carter ønskede at have en mere almindelig, men kvikhjernet kvinde, som han synes var Anderson – som han endda gav tip til at kunne få rollen som Scully. Ironisk nok så vandt hun en pris som den mest sexede kvinde i verden, hvor Pamela Anderson i forhold til hende lå på 10. pladsen!
  • David Duchovny var lynhurtigt udvalgt til rollen som Mulder,
  • David Duchovny er i virkeligheden ikke så vild med solsikkefrø, som Mulder er…
  • Malcolm Stewart, der spiller Dr. Glass, medvirker i yderligere 4 afsnit, hvoraf de to sidste i 1996 er i rollen som Dr. Sacks (Terma & Tunguska)
  • Doug Abrams, der spiller patruljebetjent, medvirker også i yderligere 4 afsnit frem til 1996 i forskellige roller.
  • William B. Davis, der ellers havde søgt på en anden rolle til serien (med tre linjer), fik denne rolle i stedet som anonym – men han påvirkede Chris Carter i så meget grad, at han blev en fast del af serien, og medvirkede i 43 episoder frem til 2018. Davis har også medvirket i spillefilmen fra 2008 og i andre berømte serier og film som Airwolf (1987, 4. ep.), Det er mig der snakker (1989), It (1990, 2. ep.), The Hitman (1991), Smallville (2002-03, 2. ep.), Stargate SG-1 (2005-06, 2. ep.), Supernatural (2006, 1. ep.), Arctic Outbreak (2009), Continuum (2012-15, 11. ep.)
  • Katya Gardener der spiller Peggy, medvirker i en anden rolle i serien i 1995 (Fresh Bones).
  • Ric Reid, der spiller assistent til retsmedicineren, medvirkede i et andet afsnit i serien i 1995 (The Calusari).
  • Lesley Ewen, der spiller receptionist, medvirker i yderligere tre episoder i forskellige roller frem til 1997. Hun er også kendt fra Tyksak på slap line (1989), Du skyder, jeg smiler (1990), Det er os, der snakker (1990), The Sentinel (1996-99, 8. ep.), Millenium (1999, 1. ep.), Stargate SG-1 (2006, 1. ep.), V (2011, 1. ep.), Arrow (2012, 2. ep.)
  • J.B. Bivens, der spiller lastbilchauffør, er også med i to yderligere afsnit frem til 1998. Han er også kendt fra Millenium (1997, 1. ep.), Stargate SG-1 (1997, pilot), Smallville (2002, 1. ep.).
  • Laura Lee Connery, der er stuntman, spiller den døde Karen Swenson, er ukrediteret i endnu et afsnit i serien i 2016 (My Struggle II), har også arbejdet i mange andre kendte film og serier som stuntman og ukrediterede roller.

FILMLOKATIONER:

 

KILDER:

Pilot (The X-Files) – Wikipedia

T H E X – F I L E S (archive.org)

X-Files S01E01 “Pilot” Filming Locations – X-Files Filming Locations (xfilesfilminglocations.com)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *