1994 – Ace Ventura

Ace Ventura, er en excentrisk, uortodoks privatdetektiv, der har specialiseret sig i at hente tamme eller eksotiske dyr i Miami. Han kæmper for at betale sin husleje, og bliver oftest hånet af Miami Police Department, ledet af lt. Lois Einhorn, som finder Ventura aldeles utålelig. To uger før Miami Dolphins skal spille i Super bowl, sker det utænkelige – deres maskot – en delfin, kidnappes. Melissa Robinson, der er Dolphin’s PR-chef, ansætter Ventura til at finde Snowflake.

Ace starter med at undersøge tanken, hvor Snowflake blev kidnappet fra, og finder en orange sten, som han genkender som en del af en AFC Championship ring fra 1984. Han mistænker milliardæren Ronald Camp for at stå bag tyveriet, da han er kendt for at samle på eksotiske dyr med skumle metoder, og sammen går Ace og Melissa til Camps fest, hvor Ace sniger sig væk, for at finde Snowflake, og tror han har fundet delfinen, men opdager, at det er en haj, og går i panik, da han falder i vandet og nær blevet dens føde. Alle undrer sig over den gennemblødte person, der kommer ud fra toilettet, og undskylder til hele rummet, og går over og giver hånden til afsked til værten. Ace ser hurtigt, at det ikke kan være Camp, der er gerningsmanden, da hans ring er ubeskadiget.

Efterfølgende går han på jagt for at finde ud af om hans mistanke om, at det må være en af Dolphins-spillerne fra 1984, der må være gerningsmanden, og efter en del opfindsomme metoder og udfordringer, og tæsk, så kan han konstatere, at det ikke er nogen af dem.

Roger Podacter, holdets operationschef, dør på mystisk vis, efter at være faldet ned fra sin lejlighed. Einhorn erklærer det som selvmord, men Ventura beviser at det var mord. Han ser et gammelt fotografi af fodboldholdet og opdager en hidtil ukendt spiller ved navn Ray Finkle, der kom med midt i sæsonen. Finkle fejlede feltmålsparket i slutningen af Super Bowl XVII, som kostede Dolphins mesterskabet, og ødelagde Finkels karriere. Da Ace besøger Finkles forældre, finder han ud af, at Finkle beskyldte fejlen på Dan Marino, fordi denne placerede bolden forkert før sparket, og dette drev Finkle ud på vanviddets rand til sidst, så han måtte indlægges på psykiatrisk hospital for morderiske tendenser. Dan Marino kidnappes midt i en optagelse til et tv spot, og Ventura lægger vejen forbi Einhorn, for at fortælle hende hans teori om, at Finkle har kidnappet både Marino og Snowflake i en hævnakt, fordi Snowflake har fået Finkles gamle holdnummer. Han fortæller også, at han mener at Finkle myrdede Podacter da han opdagede Finkle i hans lejlighed. Einhorn er blødt op overfor Venturas skarpe sind, og giver ham et ordentligt forførende kys på munden.

Ventura og Melissa skal undersøge det psykiatriske hospital, som Finkle var indskrevet på. Den eneste måde de kan gøre det på, er at lade Ace indlægge som patient. Det gør han på en meget overbevisende måde. I et opbevaringsrum, finder han Finkles kasse med ting, og i den er der en avis, med en artikel om en forsvundet tomler ved navn Lois Einhorn. Ace bruger en del tid med at prøve at sætte det hele sammen, og er tæt på at opgive, da hans hund pludselig lægger sig oven på avisen, med dens hår, på Finkles billede, og så går det med rædsel op for Ace, at det er Einhorn, der er Finkle og omvendt. Finkle fik en kønsskifteoperation, og benyttede sig af sin position i Miami PD for at få hævn over Marino og Dolphins.

På Super Bowl Sunday, følger Ace efter Einhorn til et forladt lagerfacilitet, hvor hun holder Marino og Snowflake som gidsler. Da Einhorn griber Ace i at forsøge at løslade gidslerne, ringer hun til politiet, og giver Ventura skylden for at være gerningsmanden. Melissa og Venturas ven, politofficer Emilio, iscenesætter en gidselsituation, for at få politiet til at lytte til Ventura. For at bevise at Einhorn er Finkle, flår han tøjet af hende, så alle kan se, at hun er en mand. Først ser det ud som om han ikke har ret, men så opdager han en stor bule gemt mellem hendes ben. Det var grunden til at Podacter døde; han opdagede hendes sande identitet og måtte lide døden for det.

Einhorn/Finkle arresteres af politiet efter hun har overfaldet Ventura, og der bekræfter man, at hun har ringen, der mangler en sten. Marino og Snowflake når lige tids nok frem i løbet af halvlegen ved Super Bowl. Ventura vises på den store skærm og hyldes som den store frelser, lige som han kommer i slagsmål med holdmaskotten, der har spoleret hans enestående chance for at fange en fugl, der kunne give ham 10.000 dollars i dusør.

Instruktion: Tom Shadyac
Producer: James G. Robinson
Forfattere: Jim Carrey, Jack Bernstein, Tom Shadyac
Spilletid: 83 min.
Genre: Komediefilm
Udgivet: 4. februar 1994 (USA), 27. maj 1994 (DK)

MEDVIRKENDE:

Jim Carrey – Ace Ventura
Courteney Cox – Melissa Robinson
Sean Young – Lt. Lois Einhorn
Tone Loc – Emilio (as Tone Lõc)
Dan Marino – Dan Marino
✞Noble Willingham – Riddle
Troy Evans – Roger Podacter
Raynor Scheine – Woodstock
Udo Kier – Ron Camp
✞Frank Adonis – Vinnie
✞Tiny Ron – Roc
✞David Margulies – Doctor
✞John Capodice – Sgt. Aguado
✞Judy Clayton – Martha Mertz
✞Bill Zuckert – Mr. Finkle
✞Alice Drummond – Mrs. Finkle
Rebecca Ferratti – Sexy Woman
Mark Margolis – Mr. Shickadance
Antoni Corone – Reporter #1
Margo Peace – Reporter #2
Randall ‘Tex’ Cobb – Gruff Man
Henry Landivar – Burnout
Florence Mistrot – Neighbor
Robert Ferrell – Carlson
✞Will Knickerbocker – Manager
Gary Munch – Director
Terry Miller – Assistant Director
John Archie – Reporter #3
Cristina Karman – Reporter #4
Tom Wahl – Reporter #5
Herbert Goldstein – Crazy Guy
Chaz Mena – Another Cop
Manuel L. García – Dolphin Trainer
✞Don Shula – Miami Dolphin
Scott Mitchell – Miami Dolphin Team Player
Peter Stoyanovich – Peter Stoyanovich
Dwight Stephenson – Miami Dolphin
Jeff Uhlenhake – Miami Dolphin
Jeff Dellenbach – Jeff Dellenbach
Marco Coleman – Miami Dolphin
Kim Bokamper – Miami Dolphin
Jeff Cross – Miami Dolphin Team Player
Chris Barnes – Thrasher Band ‘Cannibal Corpses’
Alex Webster – Thrasher Band ‘Cannibal Corpses’
Paul Mazurkiewicz Jr. – Thrasher Band ‘Cannibal Corpses’
Jack Owen – Thrasher Band ‘Cannibal Corpses’
Robert Barrett – Thrasher Band ‘Cannibal Corpses’

UKREDITERET:

Bubba Baker – Toothless Giant
Nick Bass – Baby
Binx – Spike
Ray Buffer – Doctor
Vince Cecere – Stadium Vendor
Robert Deacon – Redneck #1
Greg Finley – Mascot (voice)
Cassidy McMillan – Nurse’s Assistant
Bill Pearlman – Miami Dolphin Team Player #54
Dominic Jack Pizzo Sr. – Football Player
Michelle Russo – Fan Catching Football
Jimmy Star – Stadium Vendor
Laird Stuart – Superbowl Referee

TRIVIA:

 

  • Filmoptagelse fra 10. maj til 19. juli 1993.
  • Filmens budget lå på 15 millioner dollars. Den indtjente 72.2 millioner dollars i USA og Canada og 35 millioner dollars i andre lande og globalt i alt 107,2 millioner dollars.
  • Dette var Tom Shadyacs første store film og debut som instruktør. Han samarbejdede to gange mere med Jim Carrey i Liar Liar (1997) og Bruce Almighty (2003). Shadyac har også haft foden indenfor i standup, da han har haft optrådt regelmæssigt på the Imrov på Melrose i L.A., samt gæsteroller på tv serier og film.
  • Filmanmeldelserne var ugunstige, men det stoppede ikke filmen i at kickstarte Jim Carreys karriere, og filmen fik da også en efterfølger Ace Ventura: When Nature Calls (1995), den animerede serie (tre sæsoner, 1995-2000), og senere, en tv film, Ace Ventura Jr.: Pet Detective (2009). Jim Carrey havde intet med tv serierne og tv filmen at gøre.
  • Los Angeles Times skrev dette om filmen: “Not many critics have been charmed by Ace Ventura’s exploits, and several have charged that the film’s humor is mean-spirited, needlessly raunchy and homophobic.
  • Filmen blev stærkt kritiseret af LBGT samfundet for at være homofobisk og transfobisk i sin håndtering af en transseksuel skurk og Ace’s reaktion på at kysse hende.
  • Aca Ventura var oprindeligt ikke ment som at skulle være en dyre-detektiv film, men som en regulær Sherlock Holmes parodi. Det var Jack Bernstein, der fandt på dyredetektiv-idéen, efter at have set en sketch på David Lettermans show omkring dyrejere.
  • Filmproducenterne ønskede først Rick Moranis i rollen som Ace Ventura, men han afslog. De overvejede derefter Judd Nelson eller Alan Rickman, og ellers at Ace kunne være en kvindelig detektiv med fx Whoopi Goldberg i rollen. Men producenterne opdagede Jim Carreys optræden i sketch comedyshowet In Living Color, og hyrede ham til rollen.
  • Lauren Holly afviste den rolle, som Courteney Cox spillede, men medvirkede sammen med Jim Carrey i Dum og dummere (1994) senere på året.
  • Jim Carrey hjalp med at omskrive manuskriptet og producerne tillod ham at improvisere under optagelserne.
  • Den adfærd og måde som Ace Ventura er på i filmen, er noget som Carrey brugte i sin standup rutine, som fx “All righty then”, når noget ikke føltes rigtigt, og læste manuskriptet op med den talemåde, som blev hængende, og så var Ace Venturas stemme født!
  • Ace Venturas bil er en Chevrolet Monte Carlo 1972.
  • Filmen blev dog nomineret 8 gange i forskellige priser og kategorier og vandt i Blockbuster Entertainment Award for Favorite Male Newcomer, On Video (1995), Blockbuster Entertainment Award for Favorite Actor – Comedy, On Video (1995), London Film Critics’ Circle Newcomer of the Year Award (1995) og Nickelodeon Kids’ Choice Award for Favorite Movie Actor (1995).
  • En scene der blev klippet ud af biografversionen, var den hvor Ace spiller delfintræneren Heinz Getwellvet. Den blev tilføjet på videobåndsudgivelsen i juni 1994, og blev annonceret som “yderligere optagelser ikke set i biografer”. Se den her.
  • Den scene, hvor Ace taler med sin røv til sin ven Emilio, startede faktisk i In Living Color (1990), hvor Jim Carrey en dag var frustreret over Keenan Ivory Wayans, der konstant afviste hans idéer til sketches, og besluttede sig for at recitere en sketch fra hans røv i retningen mod Wayans. De var ved at komme op at slås, da Wayans forlod rummet. “Senere satte vi os ned og talte, og alt var cool,” sagde Wayans.
  • Jennifer Aniston fortalte en historie om at besøge Courteney Cox og havde taget denne film med for at se den med hende. Courteney nægtede at se den.
  • Den sidste touchdown i Super Bowl XIX (1985) var San Francisco 38, Miami 16. Optagelsen af ‘Ray Finkle’ der bruges i filmen er faktisk et klip af Dolphins kicker Uwe von Schamann i 1984.
  • I 2011 indrømmede Tom Shadyac, at efter at have set den færdige film første gang, var han bekymret over, at detn kunne ende hans og Jim Carreys karrierer.
  • I oktober 2017, viste Morgan Creek Entertainment planer for at reboote flere film fra deres bibliotek, inklusivt Ace Ventura. De ville ikke kun reboote filmene, men også en hvor Ace Ventura giver faklen videre til en ny karakter, som fx en søn eller datter. I 2018 kunne Tommy Davidson, der var med i When Nature Calls, fortælle at Carrey ikke viste interesse i at medvirke.
  • Randall “Tex” Cobb, der spiller den navnløse truende hundetyv, som Ace Ventura skal narre og stjæle hunden tilbage igen til sin ejerinde, blev berømt som bokser, da han tabte en brutal sværvægtskamp mod Larry Holmes i november 1982 (se hele kampen her). Cobb medvirkede også i Carrey’s “Liar Liar” i 1997. Hans sidste rolle før han fokuserede på uddannelse, var som Dollarhide i finalen af Walker, Texas Ranger i 2001.
  • Alice Drummond (Mrs. Finkle) og David Margulies (Shady Acres lægen) medvirkede begge i Ghostbusters (1984), hvor Margulies gentog sin rolle i Ghostbusters 2 (1989). De døde begge i 2016.
  • David Margulies, medvirkede i mange kendte film og tv serier, indtil han døde af kræft.
    DØD: Han døde den 11. januar 2016, 79 år gammel i New York, NY.
  • Alice Drummond, der er bedst kendt for sin rolle som bibliotekaren i åbningsscenen i Ghostbusters (1984), har medvirket i utallige produktioner, tak sig ud af branchen i 2011, som 83-årig.
    DØD: Hun døde den 30. november 2016, 88 år gammel i The Bronx, New York..

FILMLOKATION:

 

  • Greenwich Studios – 12100 Ivan Tors Boulevard, Miami, Florida, USA (Google Maps)
  • Ace Venturas lejlighed ligger i Campton Apartments på 1455 Washington Avenue, Miami. Bygningen er i dag nedlukket, og er ikke blevet vedligeholdt. (Google Maps)
  • Scenen hvor Snowflake laver tricks efter at have scoret et touchdown, er optaget ved Miami Orange Bowl, der ligger på 1501 NW 3rd Street, Miami, Fl. (Google Maps)
  • Der, hvor Snowflake bliver kidnappet, er optaget på Joe Robbie Stadium, som ligger på 2269 NW 199th Street i Miami, Florida, USA. (Google Maps)
  • Den fest, som Ace og Melissa sniger sig ind til, ligger ved det, der i dag hedder Vizcaya Museum & Gardens på 3251 S Miami Ave, Miami, Fl. Museet har også været brugt i Iron Man 3 (2013) (Google Maps)

Ace Ventura: If I’m not back in five minutes… just wait longer.

LINKS:

Wikipedia
Ace Venture Pet Detective Deleted Scenes in 720p HD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *