1985 – Friday the 13th: A New Beginning

Adskillige år efter Tommy Jarvis dræbte Jason Voorhees, er han på vej til Pinehurst udslusningshjemmet nær Crystal Lake, hvor han bliver nødt til at indordne sig under forholdene der. Tommy er stadig hjemsøgt af mareridtet om Jason, så han har svært ved at kommunikere med de andre i lejren. Dr. Matt Letter og hans assistent Pam Roberts prøver at tage godt imod ham, uden held. Tommy er tavs som graven. Men Tommy møder så de andre i lejren, kæresteparret Eddie Kelso og Tina McCarthy, Jake Patterson der stammer, goth-pigen Violet Moraine, den alvorlige Robin Browne, tvangsspiseren Joey Burns og den unge Reggie Winter, hvis bedstefar arbejder som lejrens kok. Naboerne til Pinehurst, Ethel Hubbard hader at kæresteparret trænger ind på deres grund gentagne gange, så Matt forbyder dem at forlade Pinehursts område.
Vic Faden, en anden patient i gruppen, bliver voldsomt provokeret af Joes uforskammethed, og myrder ham brutalt med en økse, og bliver derefter arresteret. Alle er chokeret over at se hvordan den ellers harmløse Joey er blevet nedslagtet. Samme aften myrdes to punkere, Vinnie og Pete, hvis bil går i stå, af en ukendt gerningsmand. Den følgende aften dræbes endnu et par på en diner, servitricen Lana og hendes kæreste Billy. Sheriffen spekulerer over, om der mon kan være Jason Voorhees, der er på spil, selvom han blev myrdet år tilbage. De mistænker Tommy, der jo er selvskrevet til at være skør nok til at kunne gøre den slags, da han har et voldsomt temperament.
Næste morgen sniger Eddie og Tina sig ind i skoven, hvor de har sex, og bliver opdaget af Ethel’s nyligt ansatte, vagabonden Raymond Joffroy, der bliver dræbt kort efter. Da Eddie går ned til åen for at vaske sig, dræbes Tina i mellemtiden, og da Eddie finder hende død, falder han for samme skæbne. Reggie beder sin bedstefar om at få lov til at besøge hans storebror Demon og kæresten Anita, der lige er vendt tilbage til byen, og Pam tilbyder at følges med ham til trailerparken, hvor hans bror befinder sig, og spørger om Tommy vil med. Han siger tøvende ja til invitationen. Tommy bliver provokeret af Ethel’s søn Junior og kommer i slåskamp med ham. Tommy stikker derefter af ind i skoven. Efter at Pam og Reggie forlader trailerparken, bliver Demon og hans kæreste dræbt. Da de kommer tilbage til Pinehurst, opdager de, at Reggies bedstefar og Matt er forsvundet. Pam tager ud for at lede efter dem, og lader Reggie om at se efter Violet, Jake og Robin. På dette tidspunkt myrdes Ethel og Junior, og kort efter så er det Jake, Robins og Violets tur, da Reggie er faldet i søvn på sofaen. Da Pam vender tilbage vågner han, og de finder alle ligene inde på Tommys værelse. Pludselig braser morderen ind i huset.
Efter at være jagtet, lykkes det Pam og Reggie at finde Matt og Reggies bedstefar. Gerningsmanden med hockeymasken lokkes ind i laden, hvor Reggie med fuld fart kører ind i ham med en traktor. Tommy vender tilbage og er chokeret over at se Jason igen, men de slås, men det lykkes for ham at slippe væk. Tommy smider Jason ned fra høloftvinduet og dræber ham. Da de ser ned på den døde gerningsmand, ser de, at personen har gemt sig bag en maske og er ingen ringere end Roy Burns, en af de ambulancefolk, der kom og hentede liget af Joey. Det viste sig, at det var Joes far, som blev sindssyg over synet, så han tog hævn.
Mens Tommy er på sygehuset for at komme sig over oplevelsen, hallucinerer han igen om Jason, og hører Pam nærme sig, men smadrer vinduet så det ser ud som om han er flygtet. Da Pam kommer ind i værelset, står Tommy klar bag ved døren, iført en hockeymaske og med en køkkenkniv hævet over hendes hoved.

Dansk titel: Fredag den 13. nr. 5 – Det begynder igen
Instruktion: ✞Danny Steinman
Producere: Frank Mancuso Jr., Timothy Silver
Forfatter: Martin Kitrosser, David Cohen, David Steinman
Baseret på: Karakterer af Sean S. Cunningham, Victor Miller, John Shepherd
Spilletid: 92 min.
Genre: Gyser/Slasher
Udgivet: 22. marts 1985 (USA), 2. august 1985 (DK)
Fotogalleri
Efterfølger: Friday the 13th Part VI: Jason Lives

MEDVIRKENDE:

Anthony Barrile – Vinnie
Suzanne Bateman – Nurse Yates / Receptionist
✞Dominick Brascia – Joey
Todd Bryant – Neil
Curtis Conaway – Les
Juliette Cummins – Robin
Bob DeSimone – Billy / Male Nurse (as Bob De Simone)
John Robert Dixon – Eddie
Corey Feldman – Tommy at 12
Jere Fields – Anita (as Jeré Fields)
Tiffany Helm – Violet
Melanie Kinnaman – Pam
Richard Lineback – Deputy Dodd
Carol Locatell – Ethel Hubbard
✞Ric Mancini – Mayor Cobb
Miguel A. Núñez Jr. – Demon (as Miguel A. Nunez Jr.)
Corey Parker – Pete
Jerry Pavlon – Jake
Shavar Ross – Reggie
Rebecca Wood – Lana (as Rebecca Wood-Sharkey)
John Shepherd – Tommy
Sonny Shields – Raymond
Eddie Matthews – Second Deputy (as Ed Shinstine)
Ron Sloan – Junior Hubbard
Marco St. John – Sheriff Tucker
Caskey Swaim – Duke
✞Mark Venturini – Victor
Deborah Voorhees – Tina (as Debisue Voorhees)
✞Vernon Washington – George
Chuck Wells – Third Deputy
Dick Wieand – Roy
Richard Young – Matt

UKREDITERET:

Kimberly Beck – Trish Jarvis (voice) (archive footage)
Johnny Hock – Jason Voorhees (Opening Scene)
Tom Morga – Jason Voorhees

TRIVIA:

  • Filmens handling finder sted i 1989.
  • Filmen debuterede som nr. 1 på åbningsweekenden den 22. marts 1985, og indtjente 8,032,883 dollars, og slog de følgende film: Porky’s Revenge, Mask, The Last Dragon, Baby: Secrets of the Lost Legend. Da filmen stoppede i biograferne, havde den tjent 22 millioner dollars, med en 41. placering på top box office. De eneste film der var dens konkurrenter, var Cat’s Eye og Lifeforce.
  • Anmelderne var ikke særlig nådige, og havde en “overvældende modvilje” mod den. Gene Siskel skrev, at filmen var bare den samme som de andre, en fyr med en hockeymaske og machete, der dræber en bunke teenagere…flere andre, mente den absolut var overflødig i forhold til de andre i serien. Der var dog enkelte positive anmeldelser, der sagde, at hvis man kunne lide de andre i serien, så ville man også synes om den her. Leonard Maltin tildelte filmen ingen stjerner og skrev: ‘En klog titel (efter … Det sidste kapitel) for mere blodsplatter, så grusom og modbydelig som nogensinde.‘ Men på trods af den negative omtale, så regnes filmen trods alt for at være et hit ved udgivelsen. Men fans af serien mener, at det er den svageste i hele serien pga. den underlige slutning, og så at Jason naturligvis ikke er med i den. Men flere fans har accepteret dens plads i franchisen.
  • Det var oprindeligt planen, at filmen skulle være den første i en ny trilogi, med en ny skurk, men dette blev skrottet på grund at kritikken over Jasons manglende tilstedeværelse.
  • Dette er faktisk den første film i serien, hvor Jason’s fulde navn udtales. Ellers har han kun været omtalt med fornavnet i de øvrige film (undtaget i del 3. hvor han slet ikke omtales med navn).
  • Ted White, der spillede Jason i Fredag ​​den 13. – Sidste kapitel (1984), sagde i interviews, at han blev tilbudt muligheden for at gentage rollen i denne efterfølger og opfølgningen, men afviste at medvirke, og han indrømmede, at han fortrød denne beslutning.
  • Darcy DeMoss blev oprindeligt hyret til rollen som Tina, men hun blev fyret efter at have nægtet at lave nøgenscenerne. Andre påstår, at hun angiveligt var bakket ud af projektet, fordi Steinman havde spurgt om hun ville tage sin skjorte af og vise hende brysterne under hendes prøve. DeMoss medvirker i Jason Lives, hvor hun også nægtede at vise sig nøgen, selvom hun har udtalt, at hun ikke har noget problem med nøgenhed.
  • Skuespillerne der blev prøvet til filmen, som havde en falsk titel, David Bowie’s sang, Repetition, var ikke klar over at det var en fredag d. 13. film, før efter de fik deres roller. Andre film i serien blev også præsenteret under andre David Bowie sangtitler.
  • En af dem, var John Sheperd, der spiller Tommy i filmen. For at gøre sig klar til rollen, tilbragte han flere måneder som ansat på et psykiatrisk hospital, og han følte sig skuffet over, at finde ud af sandheden om filmen. I filmen siger Tommy rent faktisk kun 24 ord, hvis man ikke tæller grin eller skrig med!
  • Skuepilleren Dick Wieand. der spiller Roy husker: “It wasn’t until I saw Part V that I realized what a piece of trash it was. I mean, I knew the series’ reputation, but you’re always hoping that yours is going to come out better” Han medvirker i øvrigt i spillet Friday the 13th: The Game (2017), som Jason uden maske – ukrediteret.
  • Instruktøren Danny Steinman afslørede, at scenerne de filmede i skoven, var noget nær pornografiske, og at man ikke ville tro på alt den nøgenhed man klippede ud. Filmen blev indsendt til MPAA ni gange, før de ville give den en R-rating. Scenerne varede originalt 3 minutter, men de skulle klippes helt ned til 10 sekunder. Dette var i øvrigt den sidste film, som han instruerede, fordi han var involveret i et grimt motorcykeluheld, og brugte år på at komme sig over det. Han vendte aldrig rigtig tilbage til filmverdenen, på trods af flere forsøg.
    DØD: Steinman døde den 18. december 2012, 70 år gammel.
  • Mark Venturini, der spiller Vic Faden, som myrder Joey, spillede også i en film sammen med Miguel A. Núñez Jr., der spillede Demon. Det var i gyserfilmen Ligene er ligeglade (1985) Mark var i øvrigt først anset til at skulle spille Tommy Jarvis.
    DØD: Han døde af leukæmi den 14. februar 1996, 35 år gammel i Los Angeles, Ca.
  • Miguel A. Núñez Jr., der spillede Reggies storebror Demon, medvirkede samme år i filmen The Return of the Living Dead (1985), og senere i Lethal Weapon (1987), Action Jackson (1988), Harlem Nights (1989), Lethal Weapon 3 (1992).
  • Deborah Voorhees, der spiller Tina mistede sit job som lærer pga. sexscenerne i filmen. Hun morer sig i øvrigt over, at dele samme efternavn som Jason, og siger oftest til folk, at han er hendes mand, og det er virkelig besværligt at vaske al blodet ud af hans tøj! I øvrigt så blev hendes bryster stemt ind på en 3. plads på top 10 listen over bryster i gyserfilm i 2009.
  • John Robert Dixon, der spiller Tinas kæreste Eddie, medvirkede kun i en film mere i 1988, og droppede ud af “industrien” for at fokusere på andre ting, såsom at være ejendomsmægler.
  • Ifølge DVD bokssættet Friday the 13th: Return to Crystal Lake, kunne Corey Feldman kun medvirke som cameo i filmen, fordi han var i gang med at indspille The Goonies, der blev udgivet samme år. Han filmede sine scener på en søndag i sin nabos baghave i Los Angeles med en maskine der lavede regn.
  • John Hock spillede Jason i drømmen i åbningssekvensen. fordi Tom Morga ikke kunne medvirke da scenen skulle optages. Hock udførte også stuntet hvor Roy falder ned fra laden.
  • Tom Morga er en stuntmand, der spillede Jason i filmen. Han har også lavet stunts for andre ikoniske gyser-monstre, som Leatherface i Texas Chainsaw Massacre 2 (1986), og Michael Myers i første halvdel af Halloween 4: The Return of Michael Myers (1988), samt været stunt-double for en masse kendte skuespillere i hans karriere. Han har medvirket i 19 afsnit som stuntmand af Star Trek: The Next Generation (1988-1994)
  • Pinehurst vogn er en Ford f100 custom fra 1964.
  • Dette er den eneste film i serien, hvor hockeymasken er designet med to blå trekanter, der peger nedad i modsætning til den mere kendte med tre røde trekanter, hvor de nederste peger opdad.
  • Filmens soundtrack blev udsolgt i løbet af 24-timer, da det blev udgivet den 13. januar 2012.
  • Titelsangen er His Eyes, af Pseudo Echo. (Lyt her)
  • Carol Locatell, der spillede den ondskabsfulde Ethel, bar en paryk, som hun havde fået af Burt Reynolds da hun spillede en prostitueret i hans film Sharky’s Team (1981). Hun fik dog aldrig sin paryk tilbage, da hun midlertidigt lånte den ud til makeup afdelingen, hvis der skulle genindspilles senere.
  • Ron Sloan, der spiller den skøre Junior, arbejder i dag som kunstner på Hawaii.
  • Rebecca Wood, der spiller Lana, havde det sjovt under en pause i optagelsen til hendes dødsscene, da hun gik ned ad gaden med en økse limet fast til hendes hoved, og skræmte folk ved at lege en zombie.
  • Bob DeSimone, der spiller den kokainsniffende Billy, der er kæreste med Lana, er kendt som komiker, der var headliner på The Comedy Store og the Improv på deres storhedstid sammen med Jay Leno, David Letterman, Richard Pryor og Jerry Seinfeld. Den sidste film han medvirkede i var den efterfølgende Angel III: The Final Chapter (1988).
  • Richard Young, der spiller Matt, blev senere kendt i den mindre rolle som Fedora i Indiana Jones and the Last Crusade (1989), samt The Ice Pirates (1984) og An Innocent Man (1989). Han forlod skuffet filmbranchen i 1995 og forfulgte en karriere som fotograf i stedet.
  • Juliette Cummins, der spillede Robin, siger at denne film og Slumber Party Massacre II (1987) er de sjoveste projekter hun nogensinde har arbejdet på. Udover disse to film, spillede hun også med i Psycho III (1986), som red. Hun er ikke længere skuespiller, men laver dog reklamer.
  • Melanie Kinnaman der spiller Pam, påstår, at hendes yndlingsscener i filmen, er i scenerne med regnvejret, hvor man kan se hendes bryster. Det var i øvrigt meningen, at hun skulle have medvirket i efterfølgeren Jason Lives, men Paramount besluttede at ændre konceptet og karakteren blev skrevet ud. I øvrigt så hævdes det, at hun slet ikke kunne enes med Steinman på sættet, da hun mente, at han var fjendtlig og utilnærmelig som instruktør.
  • Shavar Ross og Dominic Brascia og Debra kunne åbenbart ikke enes med John Shepherd. Der var dog også andre problemer med instruktøren under optagelsen, ifølge Shepherd, Kinnaman, Dick Wieand og stuntmanden Tom Morga der påstod at instruktør Steinmann var så påvirket af kokain det meste af tiden, at han ikke kunne arbejde, så kinematografen måtte tage over. De eneste tidspunkter, hvor han var “ædru” var da Shavar Ross’ mor kom på besøg på sættet.
  • Shavar Ross, der spiller Reggie, er også kendt fra seriene Diff’rent Strokes og Family Matters.
  • Vernon Washington, der spiller bedstefar George, spillede kun med i en miniserie efter denne film, Dream West (1986).
    DØD: Han døde den 7. juni 1988, 64 år gammel.
  • Dominic Brascia, der spiller filmens første offer, Joey, har også medvirket i filmen Once bitten (1985) og to forskellige småroller i serien Knight Rider (1984, 1985), en ukrediteret rolle i Jernørnen (1986). Hans sidste filmrolle var i 2001.
    DØD: Han døde den 26. november 2018. 61 år gammel.

FILMLOKATIONER:

 

  • Pinehurst udslusningshjemmet, hedder i virkeligheden Rancho Rosita, og ligger i Camarillo, Ca. Stedet har også været brugt til scener i filmen Chinatown (1974) og The wonder Years  (Billeder) (Google Maps)
  • Stedet hvor de to “greasers” bliver myrdet, ligger på Franklin Canyon Drive i Beverly Hills, Ca. Det er også brugt i den forrige Friday-film. (Google Maps)
  • Stedet, hvor Eddie og Tina bliver myrdet i skoven, ligger ved Upper Franklin Canyon Reservoir, Franklin Canyon Drive, Beverly Hills, Ca. (Google Maps)
  • Trailerparken “Heavenly Pond”, hvor Reggie møder sin bror, ligger på 2600 Franklin Canyon Drive, Beverly Hills, Ca. (Google Maps)
  • Dineren hvor servitricen og hendes kæreste myrdes, hedder The Rock Store, og ligger på 30354 Mulholland Highway, Cornell, Ca. Stedet blev også brugt i filmen Cobra (1986) Det er et kendt sted, hvor berømte motorcykelentusiaster hænger ud. Den har også været brugt i mange (37) andre berømte film og tv serier. (Google Maps)

 

LINKS:

Wikipedia
thennowmovielocations.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *