1981 – Friday the 13th Part 2

To måneder efter mordene ved Crystal Lake, er Alice Hardy ved at komme sig over den traumatiske oplevelse. Hun åbner køleskabet, for at give hendes kat noget mad, men ser til sin rædsel Mr. Voorhhes afhuggede hoved, og myrdes brutalt med en issyl i tindingen af en ukendt gerningsmand.
Der er liv igen ved Crystal Lake, 5 år efter begivenhederne i den første film. Paul Holt har åbnet en ny lejr, Packanack Counselor Training Center, hvor de nyere lejrrådgivere Sandra Dier, hendes kæreste Jeff Dunsberry, ballademageren Scotty Cheney, den lesbiske Terry McCarthy og hendes hund Muffin, drengen i kørestolen Mark Jarvis, den søde Vicky Perry, spasmageren Ted Bowen og Paul’s assistent Ginny Field, sidder alle omkring lejrbålet sammen med andre praktikanter. For at sætte stemningen, fortæller Paul “legenden” om Jason Voorhees, drengen der druknede i søen i 1957, og hans mor, der tog hævn og dræbte alle i lejren og igen i 1979, for at forhindre at lejren blev genåbnet. Det rygtes, at Jason stadig er i live, og bor i skovområdet i nærheden, og alle der lytter med, føler ubehag, lige indtil en person bevæbnet med et spyd springer frem og forskrækker alle omkring bålet, men det er kun Ted i en maske. Paul forsikrer dem alle om, at Jason er død og at lejren er nedlukket og forbudt for dem at besøge.
Samme aften bevæger Crazy Ralph sig ind på deres område, for at advare gruppen, men han når ikke langt, da han bliver kvalt bagfra et træ af en ukendt morder. Dagen efter sniger Jeff og Sandra sig hen til Crystal Lake lejren, hvor de finder resterne af en død hund før de opdages af betjent Winslow, og må vende tilbage til deres egen lejr igen. Senere spotter Winslow en maskeret mand løbe over vejen og jagte ham ind i skoven, hvor han finder en hytte, før manden myrder ham med en skovhammer.
Tilbage i lejren, tilbyder Paul at de skal tage en tur til byen, før uddannelsen begynder. Der er seks praktikanter, der vælger at blive, herunder Jeff og Sandra, der er tvunget til at blive som straf pga. de sneg sig ud.
På en bar, taler Ginny om Jason, der teoretisk set hvis han var i live og havde set hans mor blive dræbt, ville han ikke efterfølgende skelne mellem liv og død, eller rigtigt og forkert. Paul afviser tanken, og fortæller igen, at Jason ikke er andet end fantasi. I mellemtiden er morderen på spil, og udrydder rådgiverne én efter én. Scott får skåret halsen over med en machete, mens han er fanget i en rebfælde, Terry bliver dræbt, da han finder Scotts lig. Mark får macheten i ansigtet og falder ned af trappen. Morderen går derefter ovenpå, hvor han spidder Jeff og Sandra med et spyd, lige som de har sex, og stikker Vickie med en køkkenkniv.
Senere vender Ginny og Paul tilbage for kun at opdage at noget er galt. Morderen overfalder Paul og fortsætter jagten på Ginny rundt i hele lejren og ind i skoven, hvor hun finder en hytte hun kan gemme sig i. Efter at have spærret sig inde, finder hun et alter med det afhuggede hoved af Mr. Voorhees, sammen med nogle kropsdele. Det går op for Ginny, at det er Jason, der jagter hende, og hurtigt kommer hun på den idé, at prøve at spille Jasons mor, ved at tage hendes tøj på. Det virker næsten, lige indtil Jason får øje på sin mors hoved på alteret, og genoptager jagten på Ginny.
Paul dukker op, og forsøger igen at overmande Jason, der igen får rystet ham af sig. Lige som Jason er ved at dræbe Paul med en pickaxe, samler Ginny macheten op fra gulvet og hugger den i Jasons skulder, så han synker om.
Paul og Ginny vender tilbage til lejren og hører nogen udenfor. De tror, at det er Jason, der har fulgt efter dem, men ser at det er Terry’s hund, Muffin. Lige som de sukker af lettelse, springer Jason ind ad vinduet bagved dem og griber Ginny. Hun vågner lige som hun er ved at blive sat ind i en ambulance, kalder efter Paul, der ikke er til at se.
Tilbage i hytten befinder sig stadig hovedet af Jasons mor, men Jason er pist borte.

Dansk titel: Øksemorderen.
Instruktion
: Steve Miner
Producer: Steve Miner
Forfatter: ✞Ron Kurz
Baseret på: Karaterer af Victor Miller
Spilletid: 87 min.
Genre: Gyser/Slasher
Udgivet: 1. maj 1981 (USA), 6. november 1981 (DK)
Fotogalleri
Efterfølger: Friday the 13th Part III

MEDVIRKENDE:

Amy Steel – Ginny
John Furey – Paul
Adrienne King – Alice
Kirsten Baker – Terry
Stuart Charno – Ted (as Stu Charno)
Warrington Gillette – Jason
✞Walt Gorney – Crazy Ralph
Marta Kober – Sandra
✞Tom McBride – Mark
Bill Randolph – Jeff
Lauren-Marie Taylor – Vickie
Russell Todd – Scott
✞Betsy Palmer – Mrs. Voorhees
✞Cliff Cudney – Max
Jack Marks – The Cop
✞Steve Dash – Jason Stunt Double (as Steve Daskawisz)
Jerry Wallace – The Prowler
David Brand – Extra Counselor
China Chen – Extra Counselor
Carolyn Louden – Extra Counselor
Jaime Perry – Extra Counselor
Tom Shea – Extra Counselor
Jill Voight – Extra Counselor

UKREDITERET:

Peter Brouwer – Steve Christy (archive footage)
Karen A. Brown – Dancer in bar (archive footage)
Ronn Carroll – Sgt. Tierney (archive footage)
✞Rex Everhart – Enos – Tow Truck Driver (archive footage)
Ari Lehman – Jason as Child (archive footage)
Robbi Morgan – Annie (archive footage)

TRIVIA:

  • Filmoptagelsen varede fra 3. oktober 1980 til november 1980.
  • Filmens handling finder sted i august 1979 og den 13. juli 1984.
  • Filmen indtjente 21,7 millioner dollars i USA på et budget på 1,25 millioner dollars og fik negative anmeldelser fra kritikere. En direkte efterfølger fik premiere året efter.
  • Det var den 35. mest indtjenende film i 1981, der stod over for stærk konkurrence fra højt profilerede horrorudgivelser som Omen III: The Final Conflict, The Evil Dead, The Howling, My Bloody Valentine, Happy Birthday to Me, Graduation Day, Halloween II og The Burning.
  • I 2014 rangerede filmen som nummer et på en liste over de 100 største slasherfilm på genresiden Vegan Voorhees.
  • Filmen markerer den første film, hvor vi ser Jason Voorhees som hovedskurken, noget som ville fortsætte i de fleste af efterfølgerne.
  • Det var oprindeligt meningen, at efterfølgeren skulle være en episodefilm, baseret på overtroen i franchisen. Men da den første film blev yderst populær, ville producenterne fortsætte med at dykke ned i mysteriet omkring Camp Crystal Lake, noget som ville gentages i alle film.
  • Lloyd Albin fra Kent ejede og ledede Camp Kenmont på det tidspunkt og havde omkring 80 mennesker, der boede på sin lejr til optagelserne i september og oktober 1980. Han blev først kontaktet af en lokalitetsspioner, der overvejede et antal lejre i området som en ramme for filmen. Timingen var god, da børnene fra sommerlejr lige var gået hjem.
  • Steve Miner’s debuterede som instruktør, da Cunningham ikke ønskede at medvirke igen. Han genbrugte mange fra filmholdet i de efterfølgende film.
  • Ron Kurz skrev manus til denne film, og det samme på første film, selvom han ikke er krediteret for det. Han har siden medvirket i adskillige interviews om franchisen, og en håndfuld ikke-relaterede film gennem de seneste 40 år.
  • Det var meningen, at Tom Savini var tilbudt et job på filmen, men han var optaget af et andet projekt, så han blev erstattet af Stan Winston.
    DØD: Han døde den 7. maj 2020, 79 år gammel i Hancock, New Hampshire, USA.
  • Stan Winston måtte dog selv forlade produktionen, da han ikke kunne blive pga. andet arbejde, og det gav plads til Carl Fullerton. Indenfor 5 år blev Weinston en prisbelønnet filmdesigner for hans arbejde på Alien, The Terminator, Aliens, Predator, Jurassic Park og Predator serien.
    DØD: Han døde 15. juni 2008, 62 år gammel i Malibu, California, efter at have lidt i flere år af Myelomatose.
  • Susan E. Cunningham, Sean’s kone, var filmredaktør på denne film og et lignende job i første film. Efter 1983 arbejdede hun ikke længere i filmbranchen
    DØD: Hun døde 3. december 2018, 72 år gammel i Los Angeles, Ca.
  • Jason havde meget sandsynligt Proteus syndrom, en sjælden genetisk lidelse, som Joseph Merrik (kendt offentligt som ‘Elefantmanden’) havde. Jason havde en sækkelærred som Merrik havde, da han gik offentligt.
  • Amy Steel, der spiller Ginny, skulle ellers have været et af Jasons ofre, men producenterne ønskede, at der var nogen, der skulle overleve, og det blev så Ginny. Det var ellers meningen, at hun skulle medvirke i del 3, men hendes agent fortalte hende på dette tidspunkt om ikke at underskrive kontrakten, da hun ville få “større og bedre roller”. Siden da har hun fortrudt at hun ikke skrev under.
  • Den første Jason-scene i filmen er et fokus på Jasons ben, da han går over gaden mod Alice’s hus. Dette er den eneste gang i serien, Jason blev spillet af en kvinde: Ellen Lutter, filmens kostumedesigner.
  • På en horror-konvention i Cherry Hill, New Jersey i 2003, sagde Betsy Palmer, at hun aldrig spillede med i en anden fredag ​​den 13. film efter den første. Tilsyneladende glemte hun den her. Hun var i Los Angeles på det tidspunkt, hvor del 2 blev optaget i Connecticut. Hun blev ansat i en dag, og blev filmet foran en sort skærm.
  • Oprindeligt var sexscenen mellem Sandra og Jeff længere og  Marta Kober var helt nøgen på optagelsen. Det blev et problem, da producerne fandt ud af, at hun kun var 16 år gammel, og at hun havde løjet om sin alder, så det blev klippet ud og ødelagt (ifølge producenterne!). Det lader i hvert fald til, at Marta har ført et hårdt liv efter hendes sidste skespillerrolle i 1995. Her er et par artikler om hende på en “Friday” fanblog.
  • Kirsten Baker, der spiller Terry, ser også ud som om hun har ført et hårdt liv, da hun har været anholdt adskillige gange for at køre påvirket i bil, senest i 2013. Hun har ikke været med i film eller tv siden 1987. Hun blev dog set ved MonsterMania-konventionen i Hunt Valley, MD den 17/9/2019. (Kilde)
  • Der var flere der er krediteret for at spille Jason i filmen. Skuespilleren Warrington Gillette spillede Jason uden maske til sidst i filmen, og stuntmanden Steve Dash var stunt double, og spillede den maskerede Jason i resten af filmen.
  • Steve Dash blev hastigt kørt på skadestuen under optagelserne, da Amy Steel ved et uheld skar hans hånd med macheten. Steel forklarede: “Timingen var forkert, og han vendte ikke sin pickaxe ordentligt, og macheten ramte fingeren.” Dash fik 13 sting (!) på langfingeren, og var resten af optagelsen tvunget til at have et stykke gummi over fingeren. Både han og Amy insisterede på at genoptage scenen.
    DØD: Han døde den 18. december 2018, 74 år gammel af diabetesrelaterede komplikationer.
  • Steve Dash, der havde sækkelærredet på hovedet, blev generet af af få noget af den løsrevne sæk i øjet, så der kom tape på, men dette gav ham brændende sår omkring hans øje efter timers optagelser. Den samme type sækkelærred ses i The Town That Dreaded Sundown (1976)
  • Det tog Carl Fullerton angiveligt en dag at planlægge og skabe Jason.
  • Skuespillerne opholdt sig i hytterne på sættet. John Furey, Bill Randolph og Russell Todd kom til Lauren-Marie Taylors hytte for at lave sjov med hende. De kradsede på hendes vindue, og hun hyperventilerede, indtil hun besvimede.
  • Lauren-Marie Taylor var forelsket i sin filmkæreste, Tom McBride, men desværre for hende var han homoseksuel.
  • Lauren-Marie Taylor og Russell Todd blev succesfulde sæbeopera-stjerner.
  • Tom McBride, der spillede Mark, der sad i kørestol, havde efterfølgende denne film roller i flere kendte film frem til 1997 (sidste filmrolle), indtil hans alt for tidlige død. Han var homoseksuel.
    DØD: Han døde af AIDS den 24. september 1995, 42 år gammel i New York, NY.
  • Walt Gorney, der spillede Crazy Ralph, blev set mange gange gå rundt i sættet og tale til sig selv. Det er muligt, at han gjorde dette bare for at komme mere ind i karakteren. Hans sidste ukrediterede filmrolle var i Friday the 13th Part VII: The New Blood. (1988)
    DØD: Han døde den 5. marts 2004, 91 år gammel.
  • Jeffs truck er en Chevrolet K-10 Cheyenne Fleetside fra 1977.
  • Stuart Charno prøvede til rollerne som Scott og Jeff, før han fik rollen som Ted.

FILMLOKATIONER:

  • Optagelser til filmen fandt primært sted i Connecticut i New Preston og Kent.
  • Crystal Lake lejren befinder sig ved North Spectacle Pond i Kent, Connecticut, USA (Google Maps)
  • Packanack Lodge Central Cabin blev solgt på eBay for $ 15.000 i november 2003.
  • Alice’s hus i starten af filmen, blev revet ned i efteråret 2017, ligger på 47 Central Ave. Waterbury, Connecticut, USA (Google Maps) Indvendige optagelser ved 58 High St. Torrington, Connecticut, USA (Google Maps)
  • Paul’s nye lejr hedder i virkeligheden KenWood Camp og ligger ved 65 Kenmont Rd, South Kent, CT, USA. (Google Maps)
  • Jeff og Sandra kører ind til byen på 9 East Shore Rd, New Preston, Connecticut, USA (Google Maps) Jeff’s truck bliver bugseret væk for sjov (Google Maps)
  • Ted byder velkommen til Jeff og Sandra ved 27 Church St. New Preston, Ct. (Google Maps)
  • Jeff, Sandra og Jeff kører til lejren ved Lake Rd. and Woodville Rd. Warren, Ct. (Google Maps)
  • Packanack Counselor Training Center ligger ved 164 Kenmont Rd. Kent, Ct. Strukturerne i filmen blev udjævnet i 2009, og et hus står nu på deres plads. (Google Maps)
  • Jeff og Sandra går til den gamle Crystal Lake lejr – North Spectacle Pond Kent, Ct. (Google Maps)
  • Casinoet, hvor rådgiverne tager hen og fester, hed i virkeligheden “Lake Waramaug Casino” og lå et sted på West Shore Road i New Preston, Connecticut, USA før det på mystisk vis brændte ned året efter optagelsen sluttede. (Google Maps)

 

LINKS:

Wikipedia
Friday The 13th Part 2 (fridaythe13thfranchise.com)
thennowmovielocations.com
www.bullsbridge.com/Friday_the_13th_Filmed_in_Kent.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *