1984 – The Karate Kid

Den 17-årige Daniel LaRusso og hans mor Lucille flytter fra Newark, New Jersey til Reseda, Los Angeles i Californien. Hun har fået et godt jobtilbud, men Daniel finder hurtigt ud af, en type med hans udseende og Jersey-accent ikke hører til en blond surfermængde, og får hurtigt rodet sig ud i en slåskamp på stranden, hvor han spiller bold med et par venner. Han brænder hurtigt varm på Ali Mills, der dog næsten lige er kommet ud af sit forhold med Johnny Lawrence, der er elev på den hårde “Cobra Kai” Dojo, sammen med hans bande. Da Daniel prøver at forsvare Ali, der bliver angrebet af Johnny, bliver han fældet af et par karatespark fra Johnny. Efter det, er han stort set et mål for Johnny og banden, og en dag til en Halloween-fest, beslutter Daniel at tage hævn, og sprøjter Johnny med en vandslange, mens han sidder på toilettet og skal til at ryge en joint. Johnny og hans bande jagter ham ned ad gaden, indtil et hegn lige op ad hans lejlighedskompleks stopper ham, hvor de alle tæver ham, indtil de pludselig stoppes af en lille tætbygget person, der viser sig at være viceværten. Daniel ser måbende på, mens viceværten, Mr. Miyagi med yderst lethed banker den håndfuld unge, der angreb ham. De stikker af, og Mr. Miyagi hjælper Daniel på benene. Stadig paf over den lille vicevært, beder han, om Mr. Miyagi ikke nok vil lære ham at kunne forsvare sig selv. Men først tøver Miyagi, men vil dog gerne hjælpe ham med at løse konflikten ved at tage med ham til Cobra Kai dojoen. Der møder de den skrappe sensei, John Kreese, der er Vietnamveteran og som afviser enhver fredsforsoning. Miyagi foreslår så, at Daniel stiller op til All-Valley Karatemesterskabet, hvor han kan konkurrere med Johnny og de andre Cobra Kai-elever på lige vilkår, og beder om, at de stopper med at mobbe mens Daniel træner. Kreese accepterer vilkårene, men advarer om, at hvis han ikke møder op til turneringen, vil chikaneriet fortsætte for både Daniel og Mr. Miyagi.
Mens Mr. Miyagi træner Daniel, udvikler de et venskab uden lige, og de lærer hinanden bedre at kende, og gennem Mr. Miyagis undervisning, lærer Daniel ikke kun karate, men også vigtigheden af personlig balance, hvilket afspejler princippet om, at kampsportstræning handler lige så meget om at træne ånden som kroppen, noget som Daniel kan bruge for at styrke sit forhold til Ali. På sin 18-års fødselsdag, giver Mr. Miyagi Daniel den bedste gave han nogensinde kunne ønske sig – en Karate gi til turnering, og så den bil, som Daniel forelskede sig i undervejs i træningen.
Ved turneringen, overrasker Daniel alle, da han når frem til semifinalen, mens Johnny kommer i finalen. Kreese instruerer sin næstbedste elev, Bobby Brown, som er den mindst ondskabsfulde af Daniels plager, om at feje benet væk under Daniel. Bobby gør det modvilligt og skader Daniel alvorligt, og ender med at blive diskvalificeret. I omklædningsrummet er Daniel grædefærdig, da lægen bestemmer, at han ikke kan fortsætte. Men han fortæller Miyagi, at hvis han stopper her, vil banden have vundet. Mr. Miyagi prøver at overbevise Daniel om, at han har vundet uanset hvad. Han har allerede bevist sit værd overfor bøllerne. Daniel nægter at give op, og beder Miyagi om at bruge den smertedæmpende teknik, som han havde brugt på ham første gang da han hjalp ham mod banden.
Da Johnny er klar til at blive udnævnt til vinder uden kamp, vender Daniel overraskende tilbage for at kæmpe. Kampen er næsten ligeværdig, men Daniel bruger så et saksespark der standser Johnny, der har fået en blodtud og kampen sættes på pause midlertidigt. Kreese fortæller at Johnny skal feje Daniels dårlige ben væk under ham – et uetisk træk. Johnny er forfærdet over ordren, men accepterer modvilligt. Da kampen fortsætter, står det 2-2, og Johnny griber Daniels dårlige ben og leverer et ondt albuestød på leddet. Daniel er på nippet til at give op, men Miyagi taler ham fra det. Da Daniel langsomt – og modigt kommer på benene igen, står Johnny klar til at overfalde ham, og springer frem. Daniel, der havde set Mr. Miyagi træne et “tranespark” på stranden, stiller sig klar og sparker Johnny, der løber frem imod ham – lige på kæben og scorer det vindende point!
Johnny, der har fået respekt for sin fjende, giver trofæet til Daniel, kort før Daniel bæres væk af den entusiastiske fanskare.

Dansk titel: Karate Kid
Instruktion: ✞John G. Avildsen
Producer: ✞Jerry Weintraub
Forfatter: Robert Mark Kamen
Spilletid: 126 min.
Genre: Kampsport, ungdomsfilm, drama, osv
Udgivet: 22. juni 1984 (USA), 9 November 1984 (DK)
Fotogalleri
Efterfølger: The Karate Kid II (1986)

MEDVIRKENDE:

Ralph Macchio – Daniel
✞Pat Morita – Miyagi (Noriyuki ‘Pat’ Morita)
Elisabeth Shue – Ali
Martin Kove – Kreese
Randee Heller – Lucille
William Zabka – Johnny
Ron Thomas – Bobby
✞Rob Garrison – Tommy
Chad McQueen – Dutch
Tony O’Dell – Jimmy
Israel Juarbe – Freddy
William Bassett – Mr. Mills
Larry B. Scott – Jerry
Juli Fields – Susan
Dana Andersen – Barbara
Frank Burt Avalon – Chucky
Jeff Fishman – Billy
Ken Daly – Chris
Tom Fridley – Alan
Pat E. Johnson – Referee
✞Bruce Malmuth – Ring Announcer
Darryl Vidal – Karate Semi-Finalist
✞Frances Bay – Lady with Dog
Christopher Kriesa – Official
✞Bernie Kuby – Mr. Harris (as Bernard Kuby)
✞Joan Lemmo – Restaurant Manager
Helen Siff – Cashier (as Helen J. Siff)
✞Larry Drake – Yahoo #1
Abbott Alexander – Yahoo #2 (David Abbott)
Molly Basler – Cheerleading Coach
Brian Davis – Boy in Bathroom
David De Lange – Waiter
Erik Felix – Karate Student
Peter Jason – Soccer Coach
Todd Lookinland – Chicken Boy
Clarence McGee Jr. – Referee #2
William Norren – Doctor
Sam Scarber – Referee #3
Scott Strader – Eddie

UKREDITERET:

Chris Casamassa – Tournament Guest
Donald DeNoyer – Karate Student
Charles Gallant – Karate Fan
Katheryn Gallant – Karate Fan
Kelly Gallant – Karate Fan
David LeBell – Guy at Halloween Dance
Tom Levy – Cheering Kid
Freeman Love – Waiter
✞Monty O’Grady – Club Patron
Richard Patrick – Beachgoer
Stan Rodarte – Student at dance
Andrew Shue – Member of Cobra Kai
Sharon Spelman – Mrs. Mills (Ali’s Mother)
Milanka Stevens – Club Patron
Nico Stevens – Club Patron
✞Robert Strong – Club Patron
Duff Tallahassee – Karate Fan #4

TRIVIA:

  • Robert Mark Kamen blev spurgt af Columbia Pictures, om han ville lave en film, der mindede om John G. Avildsens tidligere succesfilm, Rocky (1976), efter at have ansat instruktøren. Kamen hentede inspiration fra sit eget liv, da han skrev filmen, da han selv som 17-årige oplevede at blive tæsket af nogle bøller. Han begyndte at lære kampsport, for at kunne forsvare sig selv. Han var ikke tilfreds med sin første sensei, der underviste i kampsport som et redskab til vold og hævn. Han fik så en anden sensei, der var fra Japan, som ikke talte engelsk, men som var elev hos Chōjun Miyagi.
  • Den tidligere manager og koncertpromotor for John Denver og Elvis Presley, Frank Sinatra, Bob Dylan, osv, Jerry Weintraubs første film som producer var Nashville (1975). Succesen med Karate Kid skaffede Weintraub jobbet som formand og direktør for United Artist-divisionen, men han kom ikke så godt ud af det med den anden ejer Kirk Kerkorian, så det holdt kun 5 måneder. Efter det, producerede han efterfølgerne til Karate Kid filmene frem til 2010. Herefter medvirkede han i en del succesfulde film.
    DØD: Weintraub døde af hjerteanfald i Santa Barbara, Californien, den 6. juli 2015, 77 år gammel.
  • Forberedelsen til filmen begyndte straks efter at den endelige redigering af manuskriptet var afsluttet og rollerne blev udfyldt af de passende skuespillere mellem april og juni 1983. Filmoptagelsen begyndte den 31. oktober 1983 i Los Angeles og sluttede den 16. december 1983.
  • Filmen blev mere eller mindre skudt i rækkefølge, hvilket er meget usædvanligt.
  • Filmen modtog universel anerkendelse fra kritikere, hvoraf mange roste handlingen, manuskriptet, plottet, skuespillet og ikke mindst musikken. Filmen blev en kommerciel succes og tjente 100 millioner dollars i USA og Canada, da filmens budget kun var på 8 millioner dollars. Det var Hollywoods største “sovende hit” i 1984.
  • Ifølge Joe Esposito, var det hensigten at bruge “You’re the Best” til Rocky III (1982), der forklarer teksten “History repeats itself”. I stedet for brugte man Survivors “Eye of the Tiger”. Ironisk nok, skrev samme band sangen “The Moment of Truth” til filmen.
  • Denne film blev en rigtig start på Ralph Macchios karriere, der indtil videre havde mindre roller i film siden 1980. Den største rolle han spillede inden denne film, var som Johnny Cade i “Outsideren” (1983).
  • Pat Morita, der indtil videre havde medvirket i nogle film, fx Midway (1976) og et par kendte tv serier som M.A.S.H. (1973-1974), Happy Days (1975-1983), havde faktisk ikke lært karate, men lærte nok til denne film, til at spille rollen overbevisende. Han blev nomineret til en Academy Award for Best Supporting Actor og en Golden Globe Award, og gentog sin rolle i de 3 efterfølgende film. Den sidste film i 1994, blev uden Macchio, der var erstattet af Hilary Swank. Filmens producer foreslog, at Morita valgte sig et mere etnisk navn, så han fremover blev anerkendt som Noriyuki “Pat” Morita. Weintraub ønskede oprindeligt ikke at ansætte Morita, fordi han ville have en mere dramatisk skuespiller, da han synes at Morita var for komisk. Morita prøvede 5 gange, før Weintraub endelig tilbød ham rollen. I øvrigt så taler Morita ganske almindeligt amerikansk, og tog kun japansk accent under optagelserne.
    DØD: Han døde den 24. november 2005 i Las Vegas, NV, 73 år gammel. Macchio hyldede den afdøde Pat Morita ved at kalde ham ‘My sensei’ under hans begravelsestale.
  • Toshirô Mifune var faktisk på prøveoptagelse i rollen som Miyagi. Han var fantastisk i prøven, men Avildsen følte at hans version af Miyagi var alt for seriøs og for meget lig de samurai-krigere, han spillede i Akira Kurusawa-filmene.
  • Mako var også på tale til rollen som Miyagi, men denne var desværre forpligtet til at lave filmen Conan den uovervindelige (1984) på dette tidspunkt. (Han ville efterfølgende spille en lignende rolle i Sidekicks (1992).)
  • Kyle Eastwood prøvede også til rollen som Daniel. Da han ikke fik rollen, forbød hans far, Clint Eastwood, alle Coca Cola-produkter fra sættet på hans film. Columbia Studios var ejet af Coca Cola på dette tidspunkt.
  • Sean Penn blev også tilbudt rollen som Daniel. Men han afviste det, fordi han ønskede at spille mere voksne roller. Penn sagde i et senere interview, at han synes at Macchio var en af de største levende skuespillere.
  • Charlie Sheen afviste også rollen som Daniel.
  • John G. Avildsen tilbød rollen som Daniel til C. Thomas Howell, der afviste den.
  • En daværende ukendt D.B. Sweeney læste for den del af Daniel LaRusso.
  • Strandscenen var den allerførste scene der blev filmet.
  • I åbningssekvenses ses de børn, der jagter bilen ned ad gaden og vinker farvel. De er alle fra kvarteret og forstyrrede optagelserne. Instruktøren tilbød dem så en rolle i filmen, hvis de herefter ville lade dem være i fred.
  • Ved hjælp af de filmplaceringer, der er anført på LaRussos kørtetur fra New Jersey (Franklin Avenue og Hamilton Street i Harrison) til Reseda i Los Angeles (19223 Saticoy Street) viser Google Maps turens længde på 4506 km, som ville tage dem 42 timers uafbrudt kørsel at nå frem.
  • Randee Heller, der spiller Daniels mor, var også med i “Part III” og Cobra Kai. Selvom de spiller mor og søn, er Randee Heller kun 14 år ældre end Macchio.
  • Den udvendige optagelse af Cobra Kai blev filmet lige ved siden af hvor D-Fens (Michael Douglas) køber snekuglen til sin datter i filmen Falling Down (1993).
  • Johnny Lawrence og Bobby Brown er de eneste medlemmer af de fem vigtigste Cobra Kai, hvis fulde navne afsløres. Tommys efternavn er aldrig nævnt, og heller ikke Dutch’s fornavn. Jimmy omtales aldrig med navn overhovedet, kun i kreditterne.
  • Kampscenerne, hvor Mr. Miyagi redder Daniel fra bøllerne, måtte tages om flere gange, fordi skuespillerne klagede over at Fumio Demura ramte dem for hårdt, hvilket fik scenen til at miste noget af koreografien og ægtheden. Fumio fortalte så, at hvis han brugte sine egne elever, kunne de få optagelserne i kassen i et hug. Instruktøren var enig, og de fik optagelsen i kassen lynhurtigt. En af dubleanterne var i øvrigt en efterkommer af den legendariske Davy Crockett.
  • Fluen, som Miyagi prøver at fange, var faktisk bundet til en fiskesnøre, som en holdarbejder flyttede rundt på. Daniel spørger, hvorfor han ikke bruger en fluesmækker i stedet for. I Karate Kid (2010) bruger Mr. Han en fluesmækker.
  • Lucilles stationcar er en Chevrolet Chevelle Malibu fra 1969.
  • Daniels cykel er en Mongoose Two Four. Det blev et populært mærke efter filmen.
  • Den gule klassiske bil som Daniel polerer for Miyagi i den berømte “wax on/wax-off” træningsscene, blev faktisk privat givet til Macchio af producenten, og han ejer den stadig i dag. Bilen er en Ford Super De Luxe årgang 1948.
  • Mr. Miyagis lastbil er en Chevrolet S70 årgang 1941.
  • Johnny kører en 1982 Avanti II Cabriolet Prototype [RQB3370] og hans motorcykel er en Honda XL 600 R.
  • Ralph Macchio var rent faktisk 22 år under optagelserne til filmen. Der var flere blandt filmholdet, der nægtede at tro på det, da de spurgte ham om hans alder.
  • Macchio kaldte sin rigtige søn Daniel.
  •  Studiet ønskede at droppe den scene, hvor Mr. Miyagi var fuld, fordi de synes at den sænkede tempoet. Instruktør John G. Avildsen argumenterede for det, og følte at det var scenen, der fik Pat Morita nomineret til en Oscar. Miyagi fejrede et jubilæum for hans tjeneste i hæren i det 442. Regimental Combat Team. Enheden bested hovedsageligt af japanske amerikanere (hvoraf mange var i interneringslejre), kæmpede i Europa under Anden verdenskrig. Det blev den mest dekorerede enhed i historien om det amerikanske militær.
  • Den note, der fortæller Mr. Miyagi om sin kone og søn, blev skrevet i november 1944, da Pat Morita var 12 år gammel.
  • Miyagis navn kommer fra en egentlig lille ø ud for Okinawa østkyst, som var karakterens fødested.
  • Pat Morita designede bonsai logoet der blev syet på Daniels gi.
  • Holdet optog Morita så mange gange i scenen hvor han skulle trimme træet, at han til sidst fakede det.
  • Selvom det er ret imponerende, at Daniel sliber hele gulvet i Miyagis hus, er sandheden, at filmholdet afsluttede arbejdet med en elektrisk slibemaskine.
  • Ved Halloweenfesten nævner Daniel, at hans brusekostume blev lavet af en ven. Det er Mr. Miyagi han hentyder til, da dele af brusebadedragten kan ses hængende i baggrunden, mens Miyagi laver Jack-o-lanterner i sin værksted.
  • Moritas portræt af Mr. Myiagi var inspireret af karatemesteren master Fumio Demura, som han tilbragte meget tid sammen med. Demura erstattede Morita i nogle af kampscenerne, og Morita brugte meget af mesterens holdninger til kampsport, samt hans manerer og tale.
  • Det sidste cirkelspark som Daniel rammes med, før han blev reddet af Mr. Miyagi, ramte og skadede ham i virkeligheden.
  • Ifølge William Zabka, der spiller Johnny, er mange stadig irriteret over karakteren. nogle har forsøgt at starte slåskampe med ham, men han er altid nødt til at overbevise dem om, at det kun er en rolle han spillede i filmen. Han havde ingen træning i kampkunst før denne film, men han er en dygtig bryder. Han fortsatte dog med at træne efter denne film og har i dag det grønne bælte af 2. grad.
  • Zabka fortalte i kommentarsporet på filmen, at han kom op med en løs baggrundshistorie for Johnny, der forestillede sig, at han ikke havde nogen far, og Kreese var det tætteste på at have en far.
  • William Zabka ejer i øvrigt stadig den røde jakke han havde på i filmen.
  • Elisabeth Shue afbrød sit studie ved Harvard for at kunne være med i filmen, som var hendes skuespildebut. Siden har hun spillet med i mange store film, såsom Cocktail (1988), Tilbage til Fremtiden del II og III (1989, 1990)
  • Elisabeth Shue voksede op med fodbold. Hun spillede med drengene så lang tid hun kunne, indtil hun gik over til gymnastik.
  • Shue sagde nej til at vende tilbage i fortsættelsen, da hun studerede ved Harvard. I manuskriptet dumpede hun Daniel til forden for en fodboldspiller ved UCLA.
  • Selvom navnet på den skole som Daniel og Ali går på, aldrig nævnes i filmen, kan man se det meget kort tid i en scene ved hans skab, hvor han fortæller Ali om den aftale han har lavet med Cobra Kai. Et klistermærke på indersiden af hans skabsdør antyder, at Daniel går på West Valley High School.
  • William Zabka, Ralph Macchio og Martin Kove er alle gode venner i det virkelige liv.
  • Martin Kove, der spiller John Kreese, rygtedes at have erstattet Chuck Norris, der havde afvist at spille rollen, fordi han ikke ønskede at vise karate-trænere i et usympatiske lys. Norris har dog udtalt, at han aldrig har været tilbudt rollen, og hvis han havde, ville han afvise den af lignende årsager. Kove gentog sin rolle som Kreese i de to efterfølgere, og i Cobra Kai. Efter denne film, spillede han endnu en usympatisk rolle som vietnamveteran i Rambo: First Blood Part II (1985).
  • Martin Kove hævder i dag, at fans af filmene altid kommer op til ham og siger hvor meget de elsker at hade ham.
  • Det japanske ord “Kai” i Cobra Kai, betyder samfund eller organisation/forening. Så Cobra Kai betyde Cobra forening. Det er almindeligt i japanske højreorienterede grupper som Kokuryu-kai (The Black Dragon Society) Tatenokai (The Shield Society), osv.
  • Karateturneringen involverede over 500 statister.
  • Dommeren i den sidste kamp er Pat E. Johnson, en karateekspert og tidligere elev hos Chuck Norris. Han oplærte mange filmstjerner i karate, og krediteres i denne film som “kampinstruktør/koreograf”.
  • Johnson var så imponeret af Ron Thomas’ (Bobby) kampsports-evner, at han lod han koreografere sine egne kampe.
  • Ron Thomas, der spiller Bobby, medvirkede i efterfølgeren (1986) og Cobra Kai (2019-2021).
  • Semifinalisten Darryl Vidal var meget invovleret i filmen, da det var ham, der fandt på “traneteknikken”, og han kan ses erstatte Morita, der øver teknikken på træstubben på stranden. Han hjalp også med koreografien, herunder sine egne kampscener. Han ejer og driver stadig sin kampsportskole i dag.
  • Andrew Shue (Elisabeths yngre bror og stjerne fra 90’ernes Melrose Place (1992)), har en meget lille rolle som en af deltagerne i karateturneringen. Hvis du ser godt efter, kan du spotte ham i baggrunden, mens Daniel gør klar til at møde nogle af de andre deltagere i turneringen.
  • Ud af de fire hovedpersoner fra filmen, er Ralph Macchio den eneste, deer aldrig har været nomineret til en Oscar. Pat Morita blev nomineret til en Oscar for Supporting Role for denne film; Shue blev nomineret for Best Actress in a Leading Role for Leaving Las Vegas (1995); og Zabka med-nomineret for Best Short Film, Live Action “Most” (2003).

FILMLOKATIONER:

  • Baggrunden i starten af filmen blev optaget i Sedona, Arizona, stedet, hvor der blev filmet mange Westernfilm i 40’erne og 50’erne såsom Prærievognen (1956), Lad himlen dømme (1945) og To hårde drenge fra Arizona (1965). Scenen blev skudt mod nord fra landsbyen Oak Creek til Bell Rock formation i det fjerne. Motellet, hvor Daniel og hans mor opholdt sig, er stadig i centrum af byen ved et stort kryds kaldet ‘Y’.
  • Den lejlighed som Daniel og hans mor flytter ind i i Reseda, South Seas Apartments ved 19223 Saticoy Street befinder sig knapt 2 km fra epicenteret for Northridge jordskælvet i 1994, nær blindvejen ved krydset mellem Elkwood St. og Baird Ave. (Google Maps)
  • Mr. Miyagi’s hus, der i dag er revet ned, ligger på 20924 Gault St, Canoga Park, Los Angeles, California, USA (Google Maps)
  • Daniels skole “West Valley High School” ligger ved Charles Evans Hughes Jr. High School – 5607 Capistrano, Woodland Hills, Los Angeles, California, USA (Google Maps)
  • Cobra Kai og restauranten hvor Lucille får arbejde ligger  ved 5225 Lankershim Boulevard, North Hollywood, Los Angeles, California, USA (Google Maps)
  • Søen hvor Daniel træner med Miyagi kan ses her Chatsworth Reservoir, Chatsworth, Los Angeles, California, USA (Google Maps)
  • Daniels mor kører ham hen for at hente Ali i Encino til deres første date. Hendes forældres hus ligger ved 4072 Alonzo Avenue, Encino, Los Angeles, California, USA (Google Maps)
  • Daniel og Ali hygger sig i Gulf ‘N’ Stuff, der ligger ved 10555 Firestone Blvd., Norwalk, California, USA (Google Maps)
  • Encino Oaks Country Club, hvor Daniel og Ali skal spise på deres date, ligger ved Calabasas Country Club – 4515 N Park Entrada, Calabasas, California, USA (Google Maps)
  • Miyagi og Daniel træner ved stranden, ligger ved Leo Carrillo State Beach – 35000 W. Pacific Coast Highway, Malibu, California, USA (Google Maps)
  • All Valley Karate Turneringen ligger ved Matadome, California State University Northridge – 18111 Nordhoff Street, Northridge, Los Angeles, California, USA (Google Maps)

LINKS:
Wikipedia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *